|
Salg private
Måltidsmostene produceres i begrænsede mængder og sælges først og fremmest til restauranter. De føres derfor ikke generelt i detailhandelen. Vi sælger dog gerne til private, når vi deltager i madmarkeder f.eks Kulinarisk Sydfyn i Svendborg sidste week-end i juni. Her får man en chance for at smage og ofte vil der være tilbud på en smagekasse. Hold øje med hvilke markeder vi besøger under nyheder.
Det kan også lade sig gøre at købe direkte herfra. Der er jævnlige vareture til København og Århus, men så skal man købe nogle kasser (husk mostene har forholdsvis lang holdbarhed).
Endeligt kan det lade sig gøre at få tilsendt mostene via fragtmand, men ikke fra den ene dag til den anden – vi bor jo på en ø.
Ellers send en mail, der kan være kommet et nyt salgssted nær dig for nylig. |